Strygerfestival og program for efteråret 2018

Plakat og info om strygerfestivalen-page-001 - Kopi - Kopi crop

Det MidtJyske Strygersamarbejde (DMJS) inviterer alle midtjyske strygere til efterårets 4 samlende events.

Så er der igen noget for alle midtjyske strygere! Giv dine strygerelever muligheden for at spille i orkestre under kyndig, tryg og opmærksom ledelse. Mød de andre midtjyske strygerlærere og forstærk jeres samarbejder.

Gratis deltagelse for elevere og lærere ved alle fire tilbud – Herlighederne er allerede betalt af Region Midt. Lærertransport (tog/bil) bliver refunderet.

Det kræver kun, at du tilmelder dig og dine elever!

Vi er særdeles godt tilfredse med efterårets program, og håber at se så mange som overhovedet muligt tage del i disse fine oplevelser!

 

Her får du et kort overblik, så du kan se hvilke tilbud, der passer til hvilke af dine elever:

 


For alle:

Bruno Campodet_midtjyske_strygersamarbejdeangelo3
27. oktober 2018
STRYGERFESTIVAL
Risskov Gymnasium

– Det hidtil største arrangement under DMJS!
– Du og dine elever får mulighed for at spille med elever fra 18 midtjyske skoler i et samlet orkester.
– Dirigent Bruno Campo griber dirigentstokken og leder festlighederne.
– Rebecca og Gabriella Fuglsig fra MusikSak tager hånd om de nyeste strygere.
– Strygere på alle niveauer spiller sammen.
– Alle får en god oplevelse – Alle dine strygere skal med!

Info, noder og tilmelding her:
http://dmjs.dk/kalender/strygerfestival-2018/

PS:
Bruno Campo gæster fem af regionens skoler i ugen op til festivalen.
Se hvor og tilmeld Jer også disse besøg i linket ovenfor.

 

 


 

For lærerne:

Yair Kless20746178_1912096489036079_1843020477085265953_o

9./10. november 2018
LÆRERINTERNAT MED YAIR KLESS
Aarhus Musikskole

– Mød dine kollegaer til en Master Class med en af verdens førende violinpædagoger, israelske Yair Kless.
– To dages program lader Jer dykke helt ned i, hvad det vil sige at spille violin og at undervise.
– Violinister fra hele verden betaler typisk mange penge og rejser langt, for en Kless-Master Class.

Se meget mere og tilmeld dig her:
http://dmjs.dk/kalender/tiltag-14-regionalt-internat-november-2018/

 


For 20 dygtige unge strygere:

presse_2
7. oktober 2018
KLASSISKE DAGE – KONCERT MED DUEN
Holstebro Musikskole

– Søndagen under Klassiske Dage kan blive meget speciel for op til 20 unge midtjyske strygere.
– Her får man mulighed for at prøve kræfter med det danske ungdomsensemble, DUEN.
– Der spilles Griegs Holberg Suite samt Sibelius’ Andante Festivo i Struer kirke.

Info, noder og tilmelding her:
http://dmjs.dk/kalender/klassiske-dage-2018/

 


For de særligt skrappe MGK-elever:

DUEN

1.-4. november 2018
MOZARTS REQUIEM – KONCERT MED DUEN
Holstebro Musikskole

– De dygtigste MGK-strygere tilbydes nu at sidde med i DUEN i dette fire dages program.
– Man kommer sjældent tættere på at spille med et professionelt klassisk orkester.
– Vi skal have fundet 2-4 violiner, 1 bratsch, 1 cello og 1 bas, der kan komme med på denne rejse.

Info, noder og tilmelding her:
http://dmjs.dk/kalender/mozarts-requiem-duen/

 
Vi høres!

De bedste hilsner

Jens-Ulrik Kleemeyer
Projektleder, Det Midtjyske Strygersamarbejde (DMJS)